Sidste forår, da jeg stod bagerst i en propfyldt koncertsal i Kreuzberg og så Casino Gitano give den gas med et sæt, der blandede flamenco-rytmer med noget, der mindede mere om punk, opdagede jeg, at jeg gjorde to ting på én gang: jeg stampede med foden og skrev noter om publikums reaktionstider. Den splittede opmærksomhed beskriver ret godt, hvordan jeg arbejder.

Notebogen og regnearket

Jeg har altid en slidt notesbog med mig, men jeg har også et regneark, hvor jeg holder styr på streamingtal, lokalernes kapacitet og tendenser inden for genreblending på Berlins livemusikscene. Den ene side af mig vil gerne fange stemningen i lokalet, når en sang rammer helt rigtigt; den anden vil gerne vide, hvorfor den ramte, hvilken rolle rækkefølgen på sætlisten spillede, og hvordan akustikken påvirkede det. At skrive uden den analytiske rygrad føles ufuldstændigt for mig, og analyse uden de sanselige detaljer føles kold.

Hvordan jeg griber arbejdet an

• Jeg overværer koncerter personligt, når det er muligt, i stedet for blot at se optagelser
• Sammenligner publikumsreaktioner med billetsalg og omtale på sociale medier
• Jeg taler direkte med musikere og lydteknikere, ikke kun med pressemedarbejdere
• Tester mine antagelser mod læsere, der ved langt mere end jeg

Den praktiske tilgang er ufravigelig. Man kan ikke skrive ærligt om et bands udvikling eller en spirende scene på afstand. Uanset om du er ny i Berlins musikverden eller har fulgt den i årevis, vil jeg meget gerne høre, hvad du også lægger mærke til. Send en besked til /contact.